Vi har aldersopdelte børnegrupper. En vuggestuegruppe og to børnehavegrupper.
Børnene er delt op i mindre grupper med en fast voksen fra deres stue. Dette give ro, fordybelse og større nærvær.
De børn fra den yngste børnehavegruppen der har behov for at sove har mulighed for det. De øvrige går på legepladsen, hvor der både er voksen organiserede lege, men også mulighed for at lege selvorganiserede lege med kammeraterne.
Vi arbejder ud fra Vordingborg Kommunes Fælles Pædagogiske Grundlag (FPG). Det giver struktur - forudsigelighed - fordybelse - glæde ved egen og fælles læring - med en legende tilgang.
I forbindelse med arbejdet i forhold til det Fælles Pædagogiske Grundlag og det tema den enkelte gruppe arbejder med indgår ofte ture dels i nærmiljøet, men også til skov, strand, bibliotek, teater, besøg hos hinanden m.m.
Fredagen er den dag, vi laver fælles ting i huset, så som bål, sanglege, viser teater og f.eks. optræder med noget af det grupperne har lavet i ugens løb. De yngste børn fra gruppen i vuggestuen, deltager ikke i disse fællesarrangementer, da vi prøver at skærme dem og give dem ro og forudsigelighed i deres hverdag.